E-fakturering

Udveksl dine e-dokumenter sikkert og effektivt

Beskyt din virksomheds oplysninger og øg din dokumentsikkerhed ved at udveksle alle vigtige data via elektroniske dokumenter.

Send og modtag dine e-dokumenter med Document Capture

Send dine e-fakturaer med Document Output

Bliv forbundet med Continia Delivery Network

Fakturering i den moderne virksomhed

Er du nervøs for, om du følger med udviklingen i moderne faktureringspraksisser? I så fald er du ikke alene. Fejl, forsinkelser, og omskiftelige lovkrav kan få hverdagen i et bogholderi til at føles hektisk. Ineffektive processer kan øge presset yderligere og kan påvirke virksomhedens bundlinje og belaste værdifulde forretningsrelationer. 

Virksomheder verden over udnytter digitale processer til at øge deres effektivitet, nøjagtighed og bæredygtighed. E-fakturering står i spidsen af denne udvikling og kan hjælpe dig med at eliminere ineffektive faktureringsprocesser – det er allerede den nye standard for moderne virksomheder.  

Send og modtag dine e-dokumenter effektivt med Continia 

Med Continias løsninger og Continia Delivery Network kan du strømline din faktureringsproces. Administrér, send og modtag dine e-dokumenter* direkte fra din Microsoft Dynamics 365 Business Central. 

Continias løsninger til elektronisk fakturering gør det enkelt at minimere fejl og forsinkelser, samt at overholde de seneste lovkrav på området. Når du bruger e-formater såsom Peppol (XML), kan du være sikker på, at alle dine følsomme informationer er krypterede og sikre, så både data- og faktureringslovkrav efterleves.   

*Betegnelsen “elektroniske dokumenter”, eller “e-dokumenter”, dækker over ordrer, afsendelseskvitteringer, kvitteringer på modtagelse af varer, fakturaer, kreditnotaer og betalingsadviseringer.  

E-fakturering med Document Capture 

Continia Document Capture tilbyder en centraliseret løsning til håndtering, behandling og udveksling af elektroniske dokumenter i din Business Central, så du kan reducere manuelle fejl og strømline dine arbejdsgange. Med løsningen kan du automatisere processen fra indkøb til betaling, udføre enkel e-fakturering, og sikre fuld efterlevelse af europæiske og danske lovkrav. 

Document Capture lader dig modtage alle dine e-dokumenter direkte i din Business Central og hjælper dig med effektiv fakturahåndtering før de betales. Med eDokumenter-funktionen udvides løsningen, så du også kan afsende elektroniske dokumenter. Dette sikrer dig en fleksibel løsning med global kompatibilitet og enkle funktioner til dokumentrevision og indsendelse.  

De største fordele ved e-fakturering i Document Capture

Øjeblikkelig levering

Send og modtag dine e-fakturaer og andre e-dokumenter via Continia Delivery Network – de ankommer sekunder efter du, eller din leverandør, trykker send.

Sikker dataudveksling

Send og modtag dine e-fakturaer som krypterede filer via sikre forbindelser, såsom Peppol og NemHandel, så du er beskyttet imod dokumentmanipulation og mistede eller beskadigede fakturaer.

Automatisk visuel gengivelse

XML og andre e-dokumenter gengives automatisk på en visuelt overskuelig måde under registreringsprocessen, så du kan se dem ligesom dine øvrige digitale dokumenter.

Se nemt e-dokument status

Få et overblik over hele dit e-dokuments historik. Alle aktiviteter logges automatisk, så du kan se detaljer om, hvorvidt dokumentet blev accepteret, ændret, afvist, fejlede valideringen, mv.

Dataene er altid korrekte

Når du udveksler dataene på din faktura elektronisk, kan du være sikker på, at din Business Central altid modtager og behandler de korrekte data.

Enkel redigering og genindsendelse

Salgsfakturaer, købsordrer, ordresvar og fakturasvar kan effektivt redigeres og genindsendes i tilfælde af fejlede valideringer.

Enkel bestilling og fakturering med Continia eDokumenter 

Continia eDokumenter strømliner to centrale forretningsprocesser i to effektive flows: bestilling og fakturering. 

Bestilling
Kunden indleder ordreafgivelsen ved at indsende en ordreanmodning. Leverandøren modtager denne, gennemgår den, og kan derfra enten acceptere den, foreslå justeringer, eller afvise den. Denne proces sikrer, at begge parter er enige før ordren afgives. 

Fakturering
Efter ordren er opfyldt, sender leverandøren en faktura. Kunden gennemgår denne faktura for at sikre, at den stemmer, og kan derfra enten godkende den til betaling, rejse spørgsmål om uoverensstemmelser eller afvise den, hvis det er nødvendigt. Dette system sikrer en gennemsigtig og nøjagtig faktureringsproces.  

Ved at digitalisere disse processer registreres en ordre eller faktura automatisk i systemet så snart den er modtaget. Den kontrolleres også for nøjagtighed, og matches mod indkøbsordrer eller leveringskvitteringer. Dette dobbelte flow giver betydelige forbedringer i effektivitet, efterlevelse af lovkrav og nøjagtighed - gennem hele processen fra køb til betaling.  

"Vi er lykkedes med at reducere arbejdsbyrden i vores økonomiafdeling ved at implementere Document Capture. Antallet af leverandører, vi har at gøre med hver måned, er stort. Løsningen håndterer effektivt de indkommende fakturaer, hvilket frigør vores finansteam til at fokusere på mere kritiske opgaver - og skaber gensidig tillid mellem os og vores leverandører. Vi kan kraftigt anbefale løsningen til alle, der kæmper med at håndtere indkommende fakturaer manuelt.” 

Dr. Alireza Borhani, Global Digitalization Officer 
Nøsted & 

E-fakturering med Document Output 

Continia Document Output er en tidsbesparende løsning, der strømliner udsendelsesprocessen af forretningsdokumenter, som f.eks. fakturaer, ordrebekræftelser og rapporter, direkte fra din Business Central. Løsningen automatiserer tilpasningen og afsendelsen af dokumenter, hvilket sikrer, at de når frem til modtageren hurtigt og sikkert, i modtagerens foretrukne format.  

Håndtér effektivt dine e-dokumenter ligesom du håndterer dine PDF’er. Med Document Output kan du sende dine e-dokumenter, såsom e-fakturaer og kreditnotaer, direkte fra dit ERP-system til et andet. Du kan enkelt tilgå og spore dine elektroniske dokumenter. Du kan også se deres status, levering, og en forhåndsvisning af XML-koden samt originale filer, så der er fuld gennemsigtighed i dit dokumentflow.

Denne løsning sikrer ikke kun fuld overholdelse af de seneste globale standarder for e-fakturering, den beskytter også dine fortrolige oplysninger så du kan arbejde med ro i sindet.  

De største fordele ved e-fakturering i Document Output 

Øjeblikkelig levering

Send og modtag dine e-fakturaer og andre e-dokumenter via Continia Delivery Network – de ankommer sekunder efter du, eller din leverandør, trykker send.

Håndtér alting digitalt

Sig farvel til besværet med at printe eller e-maile fakturaer manuelt – e-fakturering sikrer, at alt opbevares sikkert og sporbart online.

Komplet overblik

Få et komplet overblik, i realtid, over de dokumenter, du har sendt afsted – det er slut med at sende dine kunder de samme fakturaer dobbelt!

Sikker dataudveksling

Send dine e-fakturaer som sikre og krypterede filer ved hjælp af Continia Delivery Network, så du er beskyttet imod dokumentmanipulation og mistede eller beskadigede fakturaer.

Effektivt og ressourcebesparende

Det er både hurtigere og mere omkostningseffektivt at sende elektroniske fakturaer, da det kan klares automatisk fra din Business Central.

"Inden for tv-branchen, som Hat Trick Productions operer i, er antallet af betalingsadviseringer vi sender ud enormt, og det har været besværligt at håndtere dem. Med Document Output trykker vi bare på en knap. Document Output udsender automatisk alle betalingsnotifikationer og andre dokumenter direkte fra Business Central. Så simpelt er det! Det giver en stor tidsbesparelse, og vores team elsker det!” 

Tristan Nardini, Accountant
Hat Trick Productions 

Continia Delivery Network

Continia Delivery Network er en service, der er integreret med forskellige elektroniske dataudvekslingsnetværk, som f.eks. Peppol eDelivery Network og NemHandel, så du sikkert kan udveksle elektroniske dokumenter direkte fra din Business Central.  

Giv din virksomhed nye muligheder og bliv en foretrukken leverandør. Med Continia Delivery Network, kan du udveksle dokumenter med virksomheder verden over, så du undgår at gå glip af globale forretningsmuligheder fordi du ikke kan imødekomme potentielle kunders e-faktureringskrav.  

Læs mere

FAQ